onsdag den 23. december 2015

Julen 2015

(klik på billedet for at se det større)

Lige lidt billeder fra vores julepyntede hjem 
med ønsket om en rigtig glædelig jul 
samt et godt og lykkebringende nytår 

Knus fra
Anne

søndag den 31. maj 2015

Rabarbermarmelade med vanilje

Jeg elsker bare når det er rabarbertid. Når de lange røde stængler skyder til vejrs med deres kæmpe store grønne blade. Ikke nok med at rabarberen er flot i haven, men den smager også himmelsk i saft, marmelade, desserter og kager. Rabarber er egentlig en grøntsag, men betragtes vel af de fleste som en frugt. Jeg elsker at bruge den til bl.a. rabarbermuffins, rabarbercrumble, rabarberroulade og ikke mindst rabarbermarmelade som jeg lavede i går. Det er super nemt og jeg deler derfor lige opskriften med jer her:



Rabarbermarmelade med vanilje:

1 kg. rabarber
500 g syltesukker
1 stang vanilje
En anelse vand

Rabarberen renses og skæres i ca. 1 cm. lange stykker.

Kommes derefter i en gryde med en anelse vand (maks. 1/2 dl), sukker og kornene fra en vanilje-stang. Kom stænglerne fra vaniljestangen med i gryden.

Kog det hele op. Sænk varmen og kog videre i ca. 1/2 time. Rør rundt engang imellem.

Afkøl lidt inden det hældes på Atamon-skyllede glas. 

Jeg fik ovenstående 3 glas + et større (der er foræret væk) ud af portionen.

Jeg synes, at marmeladen har en fin tykkelse, men det er jo en smagssag. Ønsker man en tykkere konsistent, kan man tilsætte geleringsmiddel.

En dejlig nybagt bolle kan anbefales til ;0)

Velbekomme
Knus fra Anne

torsdag den 23. april 2015

Forår

Så blev det endelig forår - rigtigt forår, hvor anemonerne blomstrer, fuglene kvidrer og solen skinner. Hvor er det ventet :0)

Vi har haft en travl vinter, hvor vi har fået en del nye vinduer sat i vores hus, hvilket har medført malerarbejde og reparationer. Sådan er det altid - rører man ved noget ét sted, følger der hurtigt noget andet med. Men resultatet er blevet super godt.

Bl.a. har vi malet noget af køkkenet, og jeg har fået min længe ønskede tallerkenrække fra Oliver Furniture, i stedet for den tavlehylde vi har haft hængende i mange år. Den er jeg rigtig glad for, for den kan jo pyntes og dekoreres alt efter årstiden :0)




Nyd foråret
Knus fra Anne

onsdag den 24. december 2014

Julen 2014

I ønskes en rigtig glædelig jul.
Håber at I får en skøn aften med dem I holder af!

Knus fra 
Anne

Klik på billedet for at se det større

mandag den 15. december 2014

It's the most wonderful time ...



Ja, jeg elsker simpelthen bare julen ;0) Havde vilde intentioner om, at lave masser af indlæg her på bloggen - fulde af julehygge i hele december - og se nu har vi allerede den 15. december og jeg må sande, at jeg ikke har tiden til det.

Forleden blev jeg simpelthen så overrasket og glad, da jeg vandt en Give Away på Birgittes skønne blog "Havets Sus" - en rigtig julet én, sponsoreret af Alice fra Møllegården. Det synes jeg lige krævede et lille indlæg fra mig. 

Give Away´en bestod en en lækker kande og bestik fra Greengate - faktisk var begge dele på min ønskeseddel, så det kunne bare ikke være bedre. Nu skal det så også siges, at jeg er én af dem der altid har en alenlang ønskeseddel. Ønsker mangler jeg aldrig - kun givere ;0)

Se lige hvor smuk og julet min gave var:


Keep in Touch og fortsat glædelig december 

Knus fra
Anne

fredag den 7. marts 2014

Riverdale


Jeg har været i vinterhi, men nu har foråret holdt sit indtog og vi går mod lysere tider. Vintergækker og anemoner titter frem overalt. Luften er mild og der er forår i luften. Jeg glæder mig ;0)

Jeg har et par gange i vinterens løb, været i havecentret Plantorama for at få friske løgblomster til hjemmet - og senest nogle Dronning Ingrid Pelargonier til vindueskarmen i køkkenet. 

I Plantorama har de nu fået det skønneste tilbehør til boligen fra hollandske Riverdale. Faktisk er der i hver Plantorama en afdeling kun med Riverdale-produkter, hvor du kan finde ting til køkkenet, puder til sofaen, tilbehør til badet, ure og møbler samt sæsonvarer. Stilen er lidt á la det andet hollandske firma Riviera Maison, hvis produkter jeg er helt vild med - priserne er bare billigere.

På nedenstående collage, kan du se lidt af produkterne. Jeg har bl.a. købt den hvide TEA-træbakke, som er på ét af de øverste billeder. Til jul brugte jeg den til adventsdekorationen, som du kan se her, men der er mange andre anvendelsesmuligheder f.eks. samling af lys, blomster eller begge dele, servering af lidt hyggeligt i små skåle m.m.


Billederne er lånt fra Riverdale


Her til foråret/sommeren har de fået rigtig mange produkter i farverne lyseblå, lyserød - og selvfølgelig hvid, hvilket du næsten kan fornemme, når du ser forsiden af deres store flotte katalog, som jeg fik forleden dag. Se kataloget her

Knus fra
Anne

mandag den 23. december 2013

Glædelig jul

Rigtig glædelig jul

(Klik på billedet hvis du vil se det større)

 Ønskes du af mig
Anne